I 1796 blev byggeriet af strandfogedgården Gl. Bjerregård antagelig påbegyndt på et " værft ", en stor firkantet sandbanke, der omhyggeligt blev dækket med græstørv. Gården blev opført som bindingsværksgård.
Gården blev opført af assessor H. P. Ammiddsbøll fra Ringkøbing, han ejede hele forstranden i Ringkøbing politikreds, og havde pligt til at have folk ansat til at varetage redningsarbejde langs hele kysten.
I årene fra 1840 til 1935 blev gårdens mure, af flere omgange, ombygget til dobbeltmur.
Assorrens plejedatter Rebekka var tit med sin " far " på besøg langs kysten, og også på besøg hos sin kusine i Haurvig. På nabogården var en ung søn, Iver Andersen Heide, de unge forelskede sig og blev senere gift den 27 dec. 1816, da var Rebekka 16 år. De unge flyttede til Gl. Bjerregård som bestyrerfolk og den 23 juli 1824 købte Iver A.Heide gården og blev den første strandfoged på gården.
I 1845 døde Iver A. Heide og Rebekka blev gift med Niels Bertelsen i 1847 og han blev den anden strandfoged. I 1871 gik de på aftægt og overlod gården til de unge.
Kirstine Magdalene, der var datter af Rebekka og Iver A. Heide, blev i 1861 gift med P. Chr. Dahl og den 21 juni 1871 blev Bjerregård overdraget til dem og P. Chr. Dahl blev den tredie strandfoged. Han overlod embedet til sin søn Jens Dahl i ca. 1902.
Jens Dahl blev i 1890 gift med Kirstine, datter af gårdejer og strandfoged fra Haurvig, gården der nu er kendt som " Abelines gård " og er egnsmuseum.
I ca. 1902 blev han den fjerde i rækken af strandfogeder på Gl. Bjerregård.
De fik en søn og en datter. Sønnen blev opkaldt efter sin bedstefar.
Den unge P. Chr. Dahl blev i 1923 gift med Marie, endnu en ungmø fra Haurvig, blev frue på strandfogedgården. I 1943 overtog Marie og P. Chr. Dahl driften og jobbet som strandfoged. På det tidspunkt var der, traditionen tro, 3 generationer på gården, og ved Marie`s alt for tidlige død i 1946, var det godt at have Bedste til at tage over sammen med de store piger.
P. Chr. Dahl var en meget aktiv mand, der deltog i mange debatter og gerne gav sin mening til kende, hans ord havde vægt i sognet.
Han værnede meget om de tidligere slægtled, og var en fantastisk fortæller, hvilket også fremgår af hans 2 bøger " Strandinger og Strandingsgods - Livet på Gl. Bjerregård " 1. og 2.
P. Chr. Dahl døde i 1978.
Det er ud fra disse bøger og personlig kendskab, oplysningerne om slægten er hentet.
I august 1963 blev Åge Dahl strandfoged i Bjerregård efter sin far. Han var da blevet gift med Kirstine. (Søster). De gjorde meget for at vedligeholde den gamle slægtsgård, og Åge var en dygtig og flittig landmand. Han var også aktiv jæger, så der var tit fuglevildt på bordet.
Gl. Bjerregård har altid været et meget gæstfrit hjem, hvor familien fra nær og fjern, altid har følt sig meget velkommen.
Åge Dahl døde i december 2007 og sønnen Peder Christian Dahl overtog efter sin far.
1 januar 2008 blev Christian strandfoged i Bjerregård. Som den første, var han ikke bosat på gården, da han blev strandfoged, og ligeledes den første, der har en uddannelse udenfor gården. Christian er uddannet i Esbjerg som fysioterapeut og har nu sammen med sin hustru Tine, der har samme uddannelse, klinik for fysioterapi og træning i Nr. Nebel.
Den unge strandfoged til maratonløb på stranden nede ved " Hegnet ".