Ringkøbing-Skjern kommune har i dag udsendt deres kommunale ejendomsbidrag af fast ejendom, som dækker renovation (dagrenovation, papir/pap & plast samt miljøkasse), skorstensfejning, genbrugsgebyr, rottebekæmpelse og kontingent til grundejerforeningen. Det beløb, man skal betale, dækker for hele 2025.
(18. december 2024)
Fra og med 2024 er det kun tilladt at affyre fyrværkeri den 31. december og den 1. januar.
Læs om reglerne for fyrværkeri på Sammenslutningens hjemmeside, se Fyrværkeri eller på Fyrværkeri (sidstnævnte er på borger.dk)
(18. december 2024)
Teknik & Miljøudvalget har vedtaget fartbegrænsning oppe omkring Esmark på Sønder Klitvej og andre tiltag sammen med købmanden og Esmark er i gang.
Det er yderst positivt i forhold til sikkerheden deroppe fremadrettet.
Se udvalgets beslutning på dette link - Teknisk Udvalg - referat 10. september 2024
Henrik Mielke Ravn (11.09.2024)
Som aftalt på seneste generalforsamling 2023 indkalder vi til arbejdsdag lørdag d. 12. oktober 2024 – kl. 09.30 – 12.00, hvor vi mødes ved opgang C005, som vi plejer.
Der er forskellige opgaver, der skal løses – plantes hjelme, samles affald, lægges kvas, ordnes vejskilte mv., så der er nok at tage fat på.
Medbring gerne skovl/spade samt arbejdshandsker.
Af hensyn til vores sponsorer – Esmark, Novasol og Min Købmand – har vi brug for en tilmelding fra jer, der gerne vil deltage, så vi kan få bestilt det rette antal sandwiches og have tilstrækkeligt med drikkevarer.
Seneste frist for tilmelding er onsdag d. 2. oktober – enten på info.hegnet@gmail.com eller til kbboll@outlook.dk
Vi har to udfordringer med vores veje. Regnvejret gennem længere tid er et af problemerne, som vi ikke umiddelbart har indflydelse på. Vores entreprenør har flere gange været over vejene med høvl og ekstra grus, men med de kraftige regnbyger, der er kommet, falder indsatsen til jorden, fordi det ikke når at "sætte sig". Entreprenøren var så sent som i går rundt for at lave hullerne omkring Arvidvej ved indkørslen og Novasol. Hvis der er store huller på hovedfærdselsårerne - Arvidvej og P Chr Dahls Vej - må I gerne tage billeder og sende dem til enten mielkeravn@gmail.com , kbboll@outlook.dk eller schmidt.tage@gmail.com sammen med adressen, hvor billederne er taget. Den anden udfordring er hastigheden på vejene, når de er lavet. Hvis hastigheden på 20 km/t overholdes, vil det også medvirke til mindre støv og færre huller.
(15. juni 2024)
Jul og nytår nærmer sig, og vi ved, at der er mange, der fejrer disse højtider i sommerhuset. Derfor vil vi gøre opmærksom på reglerne for brug af fyrværkeri, som vi har set offentliggjort hos Esmark.
For at undgå unødige uheld i denne forbindelse, vedhæfter grundejerforeningen reglerne – og ønsker alle en glædelig og et godt nytår i sommerhuset.
(29. november 2023)
Der er ikke noget overordnet forbud mod affyring af fyrværkeri i sommerhusområdet i Danmark, men der er en række regler, du skal være opmærksom på. Blandt de vigtigste kan nævnes, at der ikke må affyres fyrværkeri nærmere end 100 meter fra bygninger med letantændeligt tag, fx stråtag, og hvis huset ligger i vindens retning, skal du være mindst 200 meter væk fra det, når du affyrer fyrværkeri. Der er heller ikke tilladt at affyre fyrværkeri nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer, lyng eller anden brandbar vegetation. I praksis betyder det, at affyring af fyrværkeri er forbudt i en række sommerhusområder.
Deutsche Übersetzung:
Es gibt kein übergeordnetes Verbot gegen das Abbrennen eines Feuerwerks in Ferienhausgebieten von Dänemark. Trotzdem gibt es eine Reihe von Regeln, die zu beachten sind.
Eine der wichtigsten Regel für das Abbrennen von Feuerwerken sagt aus, dass man mindestens 100 m von einem brennbaren Objekt entfernt sein muss, wenn folgende Gegebenheiten vorliegen:
- Gebäude mit leicht entzündlichem
Dach (z. B. Stroh)
- Gebiete mit Baumbewuchs
(Nadelbäume usw.)
- Heidefläche
- andere brennbare Vegetationen
Der Abstand erweitert sich auf mindestens 200 m, falls sich die brennbaren Objekte in Windrichtung befinden.
In der Praxis bedeutet dies, das Abbrennen eines Feuerwerkes in unserer Ferienhausregion ist verboten.
Fantastisk, at vi kunne samles 40 til fælles arbejdsdag d. 14. oktober. Desværre blev successen spoleret af vejret med bidende vind og sandstorm, så arbejdet ikke kunne udføres, men..... en skare på 12 mødte op onsdag d. 18. oktober og fik klaret langt de fleste af de opgaver, som var påkrævet. Tusind tak for indsatsen.
(19. oktober 2023)
14. oktober 2023
18. oktober 2023
Nedboring af stolper til gelænderreb.
Der tages virkelig fat
Nu kan vi se en ende på det
Sidste stolpe 2. sep. 2023
Når skraldemanden har afleveret et sæt med 200 poser på din adresse, bliver det registreret i systemet.
Du kan ikke bestille mere end ét sæt om året. Hvis du binder en pose på håndtaget kort efter du lige har fået udleveret et sæt, vil skraldemanden melde det ind og du får besked om, at du skal henvende dig på genbrugspladsen for at købe flere poser.
Det er desværre ikke muligt at bestille og betale for poser online.
Land, By og Kultur
Genbrug
Baldersvej 4, 6950 Ringkøbing
(1. juli 2023)
Da den "historiske pæl", som stod ved indkørslen til Sdr. Klitvej 294-300 endnu ikke dukket op, kommer denne indtrængende opfordring:
Pælen er - udover at være symbolet, der begrunder navnet på vores område - Hegnet - også grundejerforeningens logo. Så hvis noget ved, hvor den er eller hvad der er sket, vil bestyrelsen meget gerne vide besked. Kontakt os gerne på Svends tlf. nr. 25117740 eller på foreningens mail. info.hegnet@gmail.com (15. maj 2023)
I forbindelse med afsætning af ny cykelsti forbi vores område, har vi været i kontakt med kommunen omkring den ”historiske pæl”. Den er et levn fra dengang, der var et hegn fra fjorden til havet – og som har givet navn til vores område. Pælen stod, hvor cykelstien skal anlægges, og kommunen ville sørge for, at den blev genetableret på et nyt sted. Men nu er pælen væk!?
Vi gætter på, at en af jer medlemmer har forsøgt at udvise rettidig omhu og har “reddet” pælen og taget den i sikkerhed? Hvis antagelsen er rigtig, vil vi gerne høre fra vedkommende, så vi sammen kan få pælen genplaceret, når cykelstien er færdig. Kontakt os gerne på Svends tlf. nr. 25117740 eller på foreningens mail. info.hegnet@gmail.com
(26. april 2023)
Affaldssituationen ultimo juli 2023
Som opfølgning på situationen omkring de lukkede molokker, har vi fra en husejer i Bjerregård området fået tilsendt nedenstående svar på en henvendelse til Affald og Genbrug ved Kommunen:
Svar fra RKSK, Affald og Genbrug:
Tak for din henvendelse.
Vi får ryddet op på området i dag. Vi har folk, der kører langs kysten og rydder op hver mandag og fredag.
Molokkerne bliver ikke fjernet, men folk har svært ved at acceptere, at de er lukkede.
En del af problemet ligger hos sommerhusejerne, som åbenbart har for lidt kapacitet i deres affaldsbeholdere til den mængde affald, der produceres. Nogle af problemerne med affald kunne løses, hvis sommerhusejerne opgraderede deres beholdere, eller anskaffede nogle flere.
Jeg forstår godt, at I er trætte af, at det flyder med affald i jeres sommerhusområde her i højsæsonen, hvor der er rigtig mange turister. Det ser ikke godt ud.
Venlig hilsen
xxx
Land, By og Kultur
Affald og Genbrug
Grundejerforeningens opfattelse:
Vi tolker svaret, som om kommunen lægger ansvaret på svineriet omkring molokkerne på husejerne, og at alt vil kunne reddes ved at investere i større/flere affaldsbeholdere ved huset.
Det er vi i Grundejerforeningen ikke ubetinget enige i, men vil lade det være op til det enkelte medlem at vurdere. Vi er af den opfattelse, at problemet omkring molokkerne alene skyldes, at de er blevet aflåst og ikke kan benyttes – og af svaret fremgår, at de heller ikke vil blive fjernet!
Situationen er altså den, at vi har nogle fine store affaldsmolokker, som ikke kan benyttes, men man vil heller ikke fjerne dem!
Der er næsten at holde grin med folk
Ringkøbing Skjern Kommune er meget pro sommerhuse og turisme! – eller er de nu det?
Både som formand for en sommerhusgrundejerforening og som alm sommerhusejer i RKSK, føler jeg trang til at kommentere på de seneste tiltag og udvikling i den måde, RKSK agerer overfor os sommerhusejere og de gæster, som lejer vore sommerhuse
1.: Det nye affalds system tager på ingen måde afsæt i, hvad vi som brugere af systemet måtte ønske! Det er lovbestemt, at vi skal sortere i 10 fraktioner og det, mener man, kan lade sig gøre i 2 stk 2-kammer affaldsbeholdere, og hvis vores beholder til pap, papir, plast, drikke kartoner og meget mere ikke kan være i beholderen til genanvendeligt affald, skal vi sortere det og køre det på genbrugspladsen i Hvide Sande!
Det kan være svært at motivere f eks en tysk gæst til at køre 2 x 25 km, inden han påbegynder hjemrejsen!
Typisk vil han placere affaldet ved siden af den fyldte beholder – til glæde for ræve, måger mm.
Og som en lille krølle på det, - så holder genbrugspladsen lukket om søndagen, hvor der efterhånden er mange lejere, der skifter (og husejere forlader typisk sommerhuset om søndagen!
En forespørgsel til formanden for det ansvarlige udvalg om, hvorfor vi ikke måtte beholde vores ”molokker” (kæmpe nedgravede affaldscontainere som tømmes med lastbil og kran), gav det svar, at Miljøstyrelsen forlangte, at al sortering skulle foregå ved husstanden, og derfor er molokkerne blevet aflåst af med en wire!
Jeg har spurgt Miljøstyrelsen om der slet ikke er levnet mulighed for, at kommunerne har lidt handle frihed i forhold til metoder – blot man lever op til sortering i 10 fraktioner
Svaret var, at der er levnet vide muligheder for, at kommunerne selv kan vælge, hvilke affaldssystemer man vælger at indføre. Så det er altså mod bedre vidende, at udvalgsformanden affejede mig med ”at det var bestemt fra oven”
Man har fra miljøstyrelsen endda fundet det nødvendigt, at udsende en ”nyhed” 2. maj 2023.
Citat:
Af nyheden fremgår, at det har været nødvendigt at præcisere, at kommuner har frihed til at vælge, om en henteordning skal etableres som husstandsindsamling eller husstandsnær indsamling.
2.: På et borgermøde 7. februar i Tarm med information om Megaton-projektet, svømmede både politikere og projektmagerne over i begejstring over projektet og alt det gode, det ville bringe til kommunen
Man ville inddrage landbruget (solcelle arealer), erhvervslivet (arbejdspladser, mulighed for fjernvarme til hele kommunen
Ikke med et ord blev sommerhusejerne og turismen nævnt, og da slet ikke de 100+ havvindmøller! Man vidste ikke, hvor de ville blive placeret, og hvor kystnære de blev!
Efterfølgende har aktindsigt vist, at direktøren for projektmagerne havde fjernet de mest kritiske/kontroversielle informationer fra materialet til mødet. Man ville åbenbart hellere fortælle om de cykelstier, man ville anlægge, og det informationscenter, man ville bygge ved anlægget.
Ikke særligt klædeligt, når ca 1000 interesserede borgere var mødt op for at høre alle aspekter omkring dette spændende projekt
3.: Det viser også tendensen i kommunens iver (eller mangel på samme!) efter at please sommerhusejerne, at man har meddelt grundejerforeningerne, at de fremover selv har ansvaret for vedligehold af vestkyst- cykelstien, hvor den løber gennem sommerhusområder. En klar tilsidesættelse af den aftale, der i sin tid blev lavet med daværende Holmsland Kommune
Jeg har deltaget i de seneste årsmøder i Sammenslutningen af Grundejerforeninger på Holmsland Klit, hvor borgmester Hans Østergaard er inviteret og bedt om at svare på spørgsmål (tilsendt på forhånd)
Hans Østergaard er jo en dreven politiker, og jeg er overbevist om, at han er helt klar over, at det er en meget lille %-del af de ca. 4000 sommerhuse, som Sammenslutningen repræsenterer, der er ejet af borgere i kommunen, og dermed jo heller ikke har mulighed for med deres stemme, at påvirke sammensætningen af byrådet – endsige påvirke den politik der gennemføres!
Vi betaler alle grundskyld til RKSK, og man har valgt at sætte grundskyldspromillen tæt på maksimum, og som sommerhusejer kan det være svært at få øje på, hvad vi får for disse penge!
Vi betaler selv for vejvedligehold i sommerhusområderne, ingen fortov, ingen gadelys, ingen kloak (kloakering er dog igangsat, selvbetalt), ingen skoler, børnehaver eller plejehjem, renovation og genbrugsplads betaler vi ved siden af!
Borgmesterens svar var, at kommunen jo skulle vedligeholde klitvejen og nu etablerer det sidste stykke cykelsti fra Nymindegab til Skodbjerge! – og måske kommer der med tiden nogle svingbaner på klitvejen!!
Det er mit håb – og opfordring til – at RSKS politikere i handling - begynder at vise, at man gerne vil sommerhuse og turisme og bevare den helt unikke natur og udsigt, vi trods alt stadig har på ”klitten”
Svend Guldager Pedersen
Formand
Grundejerforeningen Hegnet
“AFBRÆNDINGSFORBUD er der med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 (afbrændingsbekendtgørelsen) § 5, stk. 1 indført afbrændingsforbud gældende for:
Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande Kommuner
Forbuddet indføres under hensyn til den aktuelle brandfare og ud fra en konkret risikovurdering af de lokale forhold.
Afbrændingsforbuddet betyder, at det ikke er tilladt:
AT TÆNDE BÅL UDENDØRS
Det betyder: Enhver form for afbrænding af bål (uanset om det er med kul, træ, briketter eller andet brændsel), herunder også afbrænding i bålfad eller på bålplads, samt afbrænding af Skt. Hans-bål, afbrænding af haveaffald, skovaffald, øvrigt affald, halm, siv og lign., inkl. på og ved søer, og på kystnært hav, inkl. holme, skær mv. (mindre end 200 meter fra land), er ikke tilladt.
Overtrædelse af forbuddet kan medføre bødestraf, jf. afbrændingsbekendtgørelsens § 17. Er du i tvivl om en aktivitet er tilladt – så undlad den for brandsikkerhedens skyld.”
Se Brand & Redning Midtjyllands hjemmeside: Brand & Redning Midtjylland.
(21. juni 2023)
kan anskaffes vedlagsfrit frem til 1. juli - men betalingen for tømningen afhænger af spandens størrelse, så derfor må der påregnes en stigning, hvis man anskaffer sig en større spand.
(15. maj 2023)
Vi har i grundejerforeningen fået henvendelse om, at den nye affaldsordning med 2 spande har medført nogle problemer.
Det ene problem er, at man ikke længere kan komme af med sorteret restaffald i molokkerne (de store nedgravede affaldsbeholdere ved Købmanden på Kirksvej og på Arvidvej ved Novasol) pga. af den nye affaldsordning.
Det andet problem – og det kan vi gøre noget ved – er, at man får sikret sine affaldsbeholdere med en skærm eller på anden måde, så man undgår ”væltede beholdere”. Fra grundejerforeningen skal lyde en opfordring til at fremskynde dette arbejde (for dem, der endnu ikke har gjort det 😊).
Grundejerforeningen har nemlig modtaget mail om, at der er stigende affaldsmængde i det indhegnede område syd for Hegnet. Generelt har affaldsmængden på stranden og i klitterne været faldende, så derfor er det ærgerligt at høre om stigende affaldsmængde andre steder.
Grundejerforeningen retter i øvrigt henvendelse til Udvalget for Miljø og Teknik i Ringkøbing-Skjern kommune om at få genåbnet molokkerne på Kirksvej og på Arvidvej.
På vegne af grundejerforeningen Hegnet
Karsten Boll
sekretær
Mailadresse: info.hegnet@gmail.com
Hjemmesideadresse: www.grundejerforeningen-hegnet.dk
(16. april 2023)
Søndag aften blev der registreret brand i klitterne, der drev fra opgang C05 hen mod C06. Flere brandbiler var i gang med at bekæmpe ilden. Branden er blevet slukket og der er ikke nogen sommerhuse, der har været i fare.
Efterfølgende har formanden været i forbindelse med klitfogeden (som ikke var blevet orienteret om branden) for at høre, om grundejerforeningen skulle foretage sig noget ved det brændte område, eller det ville blive grønt igen?
Svaret var: ”Det bliver grønt igen. Man har jo brugt afbrænding som naturpleje, hvor bl.a. hjelme er kommet igen mangefold!”
Så det vi må bare vente på det bliver grønt igen! 🤞
(4. april 2023)
Foto taget 03-04-2023
Foto taget 03-04-2023
Foto taget 03-04-2023
Foto taget 03-04-2023
Foto taget 03-04-2023
Foto taget 03-04-2023
Foto taget 03-04-2023
Foto taget 03-04-2023
(Dagbladet Ringkøbing-Skjern - 18. januar 2023)
Læs artiklen i nedenstående link fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern - fra d. 25. december.
Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern
(4. januar 2023)
Jul og nytår nærmer sig, og vi ved, at der er mange, der fejrer disse højtider i sommerhuset. Derfor vil vi gøre opmærksom på reglerne for brug af fyrværkeri, som vi har set offentliggjort hos Esmark.
For at undgå unødige uheld i denne forbindelse, vedhæfter grundejerforeningen reglerne – og ønsker alle en glædelig og et godt nytår i sommerhuset.
(21. november 2022)
Der er ikke noget overordnet forbud mod affyring af fyrværkeri i sommerhusområdet i Danmark, men der er en række regler, du skal være opmærksom på. Blandt de vigtigste kan nævnes, at der ikke må affyres fyrværkeri nærmere end 100 meter fra bygninger med letantændeligt tag, fx stråtag, og hvis huset ligger i vindens retning, skal du være mindst 200 meter væk fra det, når du affyrer fyrværkeri. Der er heller ikke tilladt at affyre fyrværkeri nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer, lyng eller anden brandbar vegetation. I praksis betyder det, at affyring af fyrværkeri er forbudt i en række sommerhusområder.
Deutsche Übersetzung:
Es gibt kein übergeordnetes Verbot gegen das Abbrennen eines Feuerwerks in Ferienhausgebieten von Dänemark. Trotzdem gibt es eine Reihe von Regeln, die zu beachten sind.
Eine der wichtigsten Regel für das Abbrennen von Feuerwerken sagt aus, dass man mindestens 100 m von einem brennbaren Objekt entfernt sein muss, wenn folgende Gegebenheiten vorliegen:
- Gebäude mit leicht entzündlichem
Dach (z. B. Stroh)
- Gebiete mit Baumbewuchs
(Nadelbäume usw.)
- Heidefläche
- andere brennbare Vegetationen
Der Abstand erweitert sich auf mindestens 200 m, falls sich die brennbaren Objekte in Windrichtung befinden.
In der Praxis bedeutet dies, das Abbrennen eines Feuerwerkes in unserer Ferienhausregion ist verboten.
I løbet af december 2022 skulle der uddeles omkring 35.000 nye skraldespande i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ikke alle steder gik det helt godt for leverandøren. Et af stederne, hvor det så ud til, at det gik lige hurtigt nok med at få dem leveret, var på strækningen mellem Hvide Sande og Nymindegab.
Nancy Frich fra Hvide Sande er en af dem, der har bemærket, at skraldespandene nærmest ser ud til at være blevet smidt langs Klitvejen. Mange af dem ligger endda kun få meter fra vejen.
Tage Schmidt, der er formand for Sammenslutningen af Grundejerforeninger på Holmsland Klit, har i sin egen grundejerforening - Hegnet - hørt om både miljøkasser, der ligger midt ude på vejen, og steder, hvor syv skraldespande bare er blevet leveret i en samlet klynge for enden af vejen, i stedet for at blive kørt hen til de enkelte huse.
- De røde kasser ligger bare og flyder ude på vejen. De er så dårligt afleveret, at de, der har leveret dem, ikke må have haft nogen anelse om, hvordan vejret arter sig herude vestpå, siger Tage Schmidt i en artikel i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Klik her og læs hele Dagbladet Ringkøbing-Skjerns artikel: https://dbrs.dk/artikel/skraldespande-er-smidt-hulter-til-bulter-s%C3%A5-de-er-til-fare-for-bilister-det-bliver-en-ommer-for-leverand%C3%B8ren
(4. januar 2023)
Søndag den 18. december, blev grundejerforeningen gjort opmærksom på, at udbringning og aflevering af affalds beholder nr 2 lod meget tilbage at ønske!
Vi tog straks kontakt til Kommunen via mail og mandag formiddag oplyste Kommunen, at måden udbringningen var sket på, slet ikke var i henhold til aftalen, der var indgået med entreprenøren, som var entreret til arbejdet.
Alle beholdere og miljø kasser skulle afleveres på den enkelte adresse og stilles hvor det gav mest mening – hvis der er plads i beholder skjuleren, skulle den herind og ellers stilles så den var mest beskyttet for eksempelvis vind
Ringkøbing Skjern Kommunes affalds afdeling vil tage kontakt til entreprenøren og bede ham rette op på tingene ASAP
Hvis nogen fortsat oplever problemer med levering af affaldsbeholder nr 2, bedes man rette direkte henvendelse til Kommunens affalds afdeling påtlf nr 99741102
Vi beklager på kommunens vegne de gener man måtte have haft omkring ovenstående
Midt i november er der blevet repareret veje - især omkring Arvidvej. Ligeledes er der blevet arbejdet med sikring mod sandflugt ved opgang C007.
Dags dato er der tilmeldt 18 ud over bestyrelsen til jobbanken.
(16. november 2022)
Vejreparation - november 2022
Vejreparation - november 2022
Udlægning af kvas ved C007
Udlægning af kvas ved C007
26. oktober 2022
Frem til december får alle husstande leveret ny affaldsbeholder og miljøkasse. Tirsdag vedtog politikerne prisen for fremtidens henteordning. Se mere på
https://www.rksk.dk/nyheder/kommunen/oktober/priser-for-affald
Hver adresse får til efteråret en ny beholder til genanvendeligt affald samt en ny rød miljøkasse.
Den nye beholder er delt i to, hvor der i den ene side skal være pap og papir, mens der i den anden side skal være metal, plast og mad- og drikkekartoner.
Miljøkassen er blandt andet til malingrester, batterier, dåser, elpærer, spraydåser og neglelak.
Beholderens størrelse svarer til den, husstanden allerede har. Det betyder, at:
Hvis man i dag har en todelt 240 liters beholder til mad- og restaffald, så får man endnu en todelt 240 liters beholder til genanvendeligt affald.
Hvis man har en 360 liters beholder, så vil man tilsvarende modtage en todelt 360 liters beholder.
Uanset størrelsen på beholderne til genanvendeligt affald bliver de tømt hver tredje uge. Mad- og restaffald tømmes fortsat hver 14. dag.
Når den nye røde miljøkasse er fuld, stiller man den ud på en af affaldsbeholderne, og så vil skraldemanden bytte den til en ny ved tømning. Man kan dog også tage sin miljøkasse med på genbrugspladsen og få den ombyttet her.
Når borgerne hjemme på matriklen skal indrette plads til den nye beholder, gælder der de samme regler om adgangsforhold, underlag etc som hidtil - nu skal der blot være plads til to beholdere. Man kan få inspiration til, hvordan det kan gøres på kommunens genbrugspladser, hvor er der udstillinger.
Se de nøjagtige regler på: https://www.rksk.dk/borger/affald-klima-energi-og-miljoe/affald-og-genbrug
er blevet behandlet politisk i Teknik- og Miljøudvalget. Se mere på linket:
(10. november 2022)
RKSK har haft møde i Teknik- og Miljøudvalget om cykelstien på Sdr. Klitvej. Se mere på vedhæftede link.
(8. november 2022)
Sagsnr: 21-027207 (8. februar 2022)
Sagsfremstilling
Administrationen er i fuld gang med at udarbejde et detailprojekt for en dobbeltrettet cykelsti langs Sønder Klitvej mellem Vinterleje og Hegnet syd for Hvide Sande. Cykelstien vil blive anlagt på vestsiden af Sønder Klitvej for derved at sammenkoble stierne fra Hvide Sande i nord og Nymindegab i syd, som begge ligger i samme side. ...
Læs "Bo Trygt" info og få evt. en konsulent til sommerhuset (jan. 2022)